KG66 Show Team, mix fra 9 år

Info

Dette er et lukket hold, hvor tilmelding ikke er mulig, medmindre du har fået særlig tilladelse pga. "udtagelse".

Show Team er KG66’s opvisningshold. Holdet er et udtaget mix hold for drenge og piger fra 9/10-årsalderen og op. Show Team laver 8-10+ opvisninger pr. sæson. KG66 Show Team deltager også i Festival del Sole (denne gang i 2022, såfremt vi får en plads), som er en gymnastik festival i Riccione, Italien.

Målgruppe: Holdet er for gymnaster fra ca. 9 år og op.

Optagelse på Show Team: Optagelse på Show Team foregår via en audition, som finder sted i slut maj/start juni. Til en audition vil der blive kigget på gymnastens kunnen, både inde for spring og rytme.
Bliver man udtaget til holdet, er det vigtigt at man vil det. Man starter på holdet i august og sæsonen slutter i juni.

VIGTIG INFO: Hvis man får plads på Show Team, er man IKKE garanteret en plads sæsonen efter. Alle gymnaster som ønsker plads på holdet, skal til audition.

Optagelseskrav: For at komme i betragtning til Show Team skal man have en god grundform og have styr på basis spring. Ud over basis spring, skal man kunne udføre følgende spring:

På airtrack:

  • Salto
  • Araber flik baglænder (gerne lukket, hoftebøjet og strakt, evt. med skrue)
  • Stående flik
  • Kraft salto
  • Stående baglæns salto
I trampolin:
  • Salto (lukket, hoftebøjet, strakt)
  • Strakt salto med ½ skrue
Der bliver også kigget på gymnastens evne til at tage imod rettelser og vilje til at lære mere.

Trænernes forventninger:

Til gymnasterne:

  • Vi forventer at gymnasten møder til træning til tiden og er omklædt til starttidspunkt. Holdet træner 2x3 timer om ugen (onsdag og søndag).
  • Er gymnasten forhindret i at komme til træning (sygdom eller andet) eller er forsinket skal der gives besked til holdets trænere, enten på sms/mail eller via klubmodul app’en. Udeblivelse accepteres ikke.
  • Man deltager aktivt i træningerne (både i hallen og weekend træninger)
  • Man deltager i opvisninger og evt. rejse
  • Deltager i sociale arrangementer
  • Hjælper til når vi afholder Spring Lørdage

Til forældrene:
  • Deltager i Spring Lørdage (3-4 pr. sæson)
  • Vil være en del af et fællesskab
  • Komme med ideer til indtjening af penge, samt sponsorater
  • Hjælpe til på træningsweekender og evt. rejse

Øvrig info: Der vil være ekstra udgifter i form af: opvisningsdragt, evt. håndredskab til opvisning, holdtrøje, t-shirt + shorts/leggings/bukser, workshops og træningsweekender.
Show Team har et tæt samarbejde med Mini Spring, som er talentholdet til Show Team.

 

 

 

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

10.3
Onsdag Tid: 18:00 - 21:00
Sted: Kastrup Gymnastikhal, KGH
Søndag Tid: 12:00 - 15:00
Sted: Kastrup Gymnastikhal, KGH
Instruktør: Maja Christensen / Martin Bundgaard / Matthias Nyman Nielsen / Nicolaj Neel Christensen /
Hjælpeinstruktør: Silje Herskind /
Afkrydser: Maja Christensen /
Periode: 01.09.2021 - 29.06.2022
Tilmeldte: 35/35
Rater: 2
Ratepris: 2400 kr.
Engangsbeløb 4800 kr.
Udsolgt