Audition lukkede springhold - Mini og Junior

Antal tilmeldte: 3/30 Pris: 0 DKK Lokation:
Kamillevej 5
2770 Kastrup
Dato:
25-05-2025 15:30 - 17:00
Sidste frist for tilmelding:
25-05-2025
Instruktør: Clara Bisbjerg Nielsen Freia Hein Kjær Silje Herskind Trine Reimer
Beskrivelse

Beskrivelser for Mini og Junior

 

KG66 Mini

Målgruppe: 

KG66 Mini er et udtaget springhold (mix). Holdet henvender sig til dem som tidligere har gået på et af klubbens øvrige hold, eller har anden gymnastisk erfaring. Alder 9-12 år. 

For at komme i betragtning til KG66 Mini skal man have en god grundform og have styr på basis gymnastik.

Disse spring skal kunne udføres på airtrack uden hjælp:

  • Araberspring
  • Håndstand
  • Håndstand til rulle

 

Man skal også have kendskab til og kunne udføre disse med en træner

  • Kraftspring
  • Flik
  • Flik med baglæns salto

I minitrampolin skal man kunne følgende spring:

  • Opspring og rulle (kolbøtte) til høj landing, samt have kendskab til salto og gerne kunne udføre dette med modtagning.

Indhold: 

En typisk træning på KG66 Mini består af en grundig og alsidig opvarmning. Opvarmningen består af løb, styrketræning, hop og spænde øvelser. Derefter vil træningen indeholde teknik træning for at dygtiggøre de spring gymnasten kan i forvejen, samt indlæring til nye spring. Der vil af og til også være tid til fri spring. Træningen sluttes af med udstrækning og smidighedstræning.

Mål: 

At dygtiggøre gymnasten inden for spring gymnastik. I løbet af sæsonen vil der blive arbejdet med at sammensætte spring, så som: araber flik evt. med baglæns salto, kraftspring evt. med salto og salto på banen. I trampolinen vil der blive arbejdet med salto, hoftebøjet (pikeret) salto og strakt salto. Der vil også blive trænet for øvelser til skruer. Når vi nærmer os opvisning vil der også blive arbejdet med rytmeserier.

KG66 Mini deltager i KG66’s årsopvisning og DGI Storkøbenhavns Forårsopvisning for børn og junior.

Der må forventes ekstra udgifter til opvisningsdragt og evt. hold trøje.

Trænernes forventninger: 

Vi forventer at gymnasten møder til træning til tiden, er omklædt og har medbragt en drikkedunk eller flaske med vand. Er gymnasten forhindret i at komme til træning (sygdom eller andet) skal der meldes afbud. Der forventes forældreopbakning til diverse arrangementer.

KG66 Mini har træningsweekend med overnatning hvor der forventes forældreopbakning.

 

KG66 Junior

Målgruppe:

KG66 Junior er et lukket springhold (mix) for gymnaster der henvender sig til dem som tidligere har gået på et af klubbens øvrige hold, eller har anden gymnastisk erfaring. Alder 11 - 16 år. Ældre gymnaster kan kontakte holdets trænere.

For at komme i betragtning til et lukket springhold skal man have en god grundform og have styr på basis gymnastik. Alder til holdet er vejledende og fastsættes efter audition.

Disse spring skal kunne udføres på airtrack uden hjælp:

  • Araberspring
  • Håndstand
  • Håndstand til rulle

Man skal også have kendskab til og kunne udføre disse med en træner

  • Kraftspring
  • Flik
  • Flik med baglæns salto

I minitrampolin skal man kunne følgende spring:

  • Salto evt. hoftebøjet

Lukkede springhold deltager i KG66’s årsopvisning og DGI Storkøbenhavns Forårsopvisning for børn og junior og evt. 2 mere i løbet af sæsonen.

Der må forventes ekstra udgifter til opvisningsdragt og hold tøj.

Trænernes forventninger: Vi forventer at gymnasten møder til træning til tiden, er omklædt og har medbragt en drikkedunk eller flaske med vand. Er gymnasten forhindret i at komme til træning (sygdom eller andet) skal der meldes afbud. Der forventes forældreopbakning til diverse arrangementer.

KG66 Junior har ca. to overnatningsweekender hvor der forventes forældreopbakning.

 

 

Kontakt info

Disse informationer er krævet til at gennemføre online betalinger i henhold til de nye EU regler for sikker online betaling (3D secure). Læs mere omkring dette her.

Pris: 0 DKK


Clara Bisbjerg Nielsen

Instruktør

Freia Hein Kjær

Instruktør

Silje Herskind

Instruktør

Trine Reimer

Instruktør

Ester Hansen

Instruktør

Sophia Mae Solis Loringett

Instruktør

Karla Agerbo

Instruktør