Krudtugler 0. klasse

Antal tilmeldte: 25/25 Venteliste: 10 Alder: Alle aldre Pris: 500,00 DKK Indmeldelsesgebyr: 100,00 DKK
04/09/2023 - 27/05/2024 Korsvejens Skole Pige Sal Mandag 17:00-18:00 Instruktør: Ester Hansen Astrid Sundstrup Nadia Hein Kjær
Beskrivelse
Krudtugler mix, 5, 6 og 7 år - 0. klasse Målgruppe: Holdet henvender sig til drenge og piger, der starter i 0. kasse i august 2023 og dermed er 5, 6 eller 7 år. Måske har man tidligere gået til gymnastik på samme hold eller et af klubbens øvrige hold. Nye medlemmer er selvfølgelig også velkomne. Det kræver ingen forudsætninger at tilmelde sig dette hold. Om Krudtugler: På Krudtugler handler det først og fremmest om at have det sjovt og få brændt en masse energi af. Vi skal lege, danse, løbe og lære de grundlæggende spring inden for gymnastik og bygge videre på det vi allerede kan: bl.a. forlæns og baglæns kolbøtte, vejrmøller og stå på hænder. Vi skal også begynde at træne lidt  sværere spring, som araberspring (en vejrmølle, hvor man lander med samlet fødder) – alt sammen udført med den rette teknik. Vi skal også have gang i mini trampolin, hvor vi skal øve ophop, hug hop, split spring og kolbøtter til høj landing. Hen mod opvisningen vil der også blive arbejdet med lidt rytmisk gymnastik. En typisk time vil se sådan ud: Holdet starter som regel timen med at sidde i rundkreds og sige "hej" til hinanden og trænerne vil råbe gymnasterne op. Herefter laves der en kort opvarmning. Opvarmningen kan f.eks. bestå af hop/dans/løb til musik, en leg eller stafet. Herefter laves en redskabsbane med flere "stationer" denne vil variere fra gang til gang. Sværhedsgraden vil gradvis blive øget i løbet af sæsonen. Afslutningsvis leger vi måske en leg, eller hvad vi lige har lyst til den enkelte dag. Træningen afsluttes med, at vi siger "farvel og på gensyn" til hinanden. Øvrig info: Træningen foregår uden forældre. Forældre kan vente i omklædningsrummet.

Pris: 500,00 DKK Indmeldelsesgebyr: 100,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Ester Hansen

Astrid Sundstrup

Nadia Hein Kjær